KlageSangen from Spøgelser by Dødssejleren

Intet er for evigt for så vil ingenting give mening
Men i nat erklærer jeg mig stensikkert delvist uenig

Men siger det ikke højt – Han siger det ikke højt

Vi Ligger nøgne i hængekøjen begge med bind for øjnene
Fører os frem føler os frem - ser os blindt på løgnene
Jeg har så fandens meget på hjertet men jeg siger knap det tilladte
jeg skriger men nøjes med det du giver bare jeg har til hele natten

Og Roserne visner som de rolige strofer hviskes
har brug for din ro ved roret mens jeg selv ror som en pisket

Sig hvad jeg vil høre – sig hvad han vil høre

Det piner mig jeg skal gå siger det nok skal gå tiden er gået
Gulvet knirker nu er der en engel mere i stuen - så sig’ da noget
Pengene passer blikket matcher mine nylige tomme lommer
og dine kolde skulder gir bare endnu mere lyst til at holde om dig

og skrive sange om dig om os før ordene bliver glemt
Når alt kommer til alt vil jeg såmænd sikkert have gjort det igen

…. Stilheden siger det hele’

Jeg kysser hendes pande går skammens gang med løftet pande
Følelserne er blandet føler jeg spøgelse på vej mod døde vande
Hun kunne fange mig hvor ingen kunne finde mig
tryllebinde mig flyve som Karlson
Der er ingen som hende bare bind mig kram mig Knep mig Langsomt


Jeg er Fanget på havet badet i mørket langt fra og by og land
Alle sange er skrevet men skribler stadig fortørnet med min blyant

Har du mon hørt min sang – har hun mon hørt hans sang

Har skrevet et utal af kærestebreve men har kun sendt dig nogen få
Endt dem alle med ’din for evigt’ uden respons hvad venter du på
Du må da forstå du er den eneste jeg vil holde i hånden nævn din pris jeg har penge nok til din englekrop om det så koster drømme

Jeg er et monster indrømmet en slave af skøger og sprit
Så måske hørte du mig ikke var jeg bare et spøgelse for dit forførende blik

Hørte du ikke mine ord – hørte du ikke hans ord

Uret tikker i krokodillen nålen triller i vinylens rillen
Mens Månen stiger med promilen klar med hån til håbet på papiret
Prøver at overdøve og drukne dig med kolde øl og rundesang
med øretæver og bål og brand men det føles som jordens undergang

Så mens Chancer og lanterner brænder mens verdner forandres
Takker jeg af og tager til takke med mindre end hvad hjertet forlanger

Det sidste ord er sagt og den sidste bro er brændt

Kampfuld går jeg planken ud men du ænser mig ikke
et skamfuld dødforelsket gespenst men du elsker mig ikke
men jeg benægter det mest for ikke falde sammen
men tænder kun på dig tænker kun på dig
mon du kan høre mine klagesange

• SørøverBlues
• World
• balkan
• hiphop
• jazz
• tango
• Copenhagen